Selvsalg og Prisfastsættelse af bolig - HomePal

 | by: Rasmus Albrechtsen

Har du besluttet dig for at sælge din bolig som et selvsalg, er en af dine første opgaver at fastsætte salgsprisen for din bolig. Her kan du læse, hvordan du fastsætter din boligpris på samme måde som en ejendomsmægler vil gøre. Det tager ikke lang tid, og du kan dermed nemt spare de kr. 5.000-10.000, som en ejendomsmægler tager for at prisfastsætte din bolig.

1. HomePal’s matching-system

Man siger, at den ”rigtige” pris på en bolig er den, som en køber er villig til at betale, og som sælger samtidig er villig til at sælge for. HomePal.dk matcher boligkøbere og boligsælgere bl.a. på boligprisen. Det er samme system, som kendes fra aktiemarkedet. Det betyder, at hvis en eller flere boligkøbere vil betale den pris for din bolig som du er villig til at sælge for, så matcher HomePal jer, og I kan herefter indgå en aftale. Du kan straks se matchende købere, hvorfor du med det samme kan se, om din boligpris er for høj eller for lav. Er der ingen eller få matchende købere, kan du måske sænke prisen en smule for at finde flere matches. Er der flere matchende købere, kan du måske hæve prisen for at finde den højestbydende køber.

2. Boligportaler laver et gratis prisestimat

På flere boligportaler kan du nemt og gratis få et prisestimat på din bolig. Der er f.eks.

Det er nemt at bruge, da du bare skal indtaste adressen på din bolig, hvorefter prisestimatet på din bolig vises med det samme.

Prisestimatet er ikke en nøjagtig pris på din bolig og er baseret på en række offentlige data, fx www.bbr.dk og www.ois.dk.

Vær opmærksom på, at der kan være fejl i de offentlige data, som kan påvirke prisestimatet.

Samtidig skal du være opmærksom på, at du måske ikke kan sælge din bolig til prisestimatet, hvis din bolig er i dårlig stand, mens det omvendt kan gøre din bolig mere værd, hvis du fx har renoveret badeværelset eller fået nyt køkken. Den type af forbedringer er sjældent registreret nogle steder, og derfor kan databaserne ikke registrere det.

3 Sammenlign med naboen eller lignende boliger

Skal du sælge en lejlighed, andelsbolig eller rækkehus, er din bolig typisk sammenlignelig med andre boliger på samme vej eller i samme bygning.

Hvis en sammenlignelig bolig er solgt fornyelig eller er til salg lige nu, kan du bruge denne boligs salgspris til at fastsætte salgsprisen på din bolig.

Historiske salgspriser for allerede solgte boliger kan du bl.a. finde på:

Udbudspriser for boliger, der er til salg lige nu, kan du bl.a. finde på:

Husk at individuelle forhold ved boligen og personlige præferencer hos potentielle købere vil påvirke prisen. Fx hvis din lejlighed ligger på 3. sal, vil den typisk kunne sælges for en højere pris end en lejlighed i stueetagen.

4 Beregn salgsprisen baseret på m2-pris i boligområdet

Du kan også beregne din boligs værdi ved at multiplicere boligarealet med den gennemsnitlige m2-pris i det område, hvor din bolig ligger.

Hvis du ikke kender din boligs boligareal, kan du nemt finde det på https://boligejer.dk/, der ejes af Erhvervsstyrelsen.

Den gennemsnitlige m2-pris i dit boligområde kan du bl.a. finde hos:

Husk at individuelle forhold ved boligen og personlige præferencer hos potentielle købere vil påvirke prisen. Fx kan placeringen af din bolig betyde, at din boligs værdi er højere eller lavere end andre boliger i samme område.

5 Du bestemmer selv salgsprisen (som udgangspunkt)

Som udgangspunkt bestemmer du selv salgsprisen på din bolig.

Er salgsprisen lavere end gælden i din bolig, bør du indhente en accept af salgsprisen hos din bank og evt. andre kreditorer, der har pantebreve eller udlæg i din bolig. Årsagen er, at de ellers kan besværliggøre eller blokere for et boligsalg.

Hvis prisen er sat til markedsværdien, vil banken og evt. andre kreditorer normalt acceptere prisen.

6 Gratis rådgivning

Hos HomePal.dk kan du kan få gratis rådgivning til dit boligsalg, bl.a. med prisfastsættelse, fremvisning og juridiske dokumenter.

Vi står til rådighed for dig, og du kan kontakte os på +45 72 733 222 og på info@homepal.dk. Når du er blevet enig med en køber, kan du få hjælp til de juridiske dokumenter og gennemførelse af bolighandlen. Vi samarbejder med boligadvokat Daniella Maria Hedehøj, der har eget advokatfirma, www.godadvokat.dk.